 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
16/09-2011
Kåring Basselthof
Det gik godt ved kåringen på Basselthof. Især med vores egen hingst Arður frá Þúfu. Han gik meget op både i bygning og rideegenskaber, så han nu har 8.22 byg, 8.58 rid og 8.44 total. Se hele hans kåring ved at klikke ind under avlshingste i menuen til vinstre! Det gik også super med hoppen Valva frá Varmalæk. Hun fik 8.17 for rid og 8.06 total. Bl. andet med 8.5 for pas, gallop, sind/vilje og skridt. Lidt sjovt er det at Valva allerede i sommers blev ifolet med Arður. Mon ikke det bliver en god hest? Se flere billeder fra kåringen i fotoalbummet!
02/09-2011
Endelig kom den!
Så kom den længe væntede nye hestetrailer endelig fra fabrikken i Tyskland Så nu er vi køreklar når vi skal afsted med 6 heste til kåringen på Basselthof i Tyskland d. 14.-15. sept.
27/08-2011
Vores store dag!
Vi blev viet i Lønborg Kirke og sidenhen var der stor fest på Lønborggård. Vi havde en rigtig dejlig dag og tak til alle som var med til at gøre denne dag fantastisk!
22/08-2011
Ridehallen færdiggjort
Så blev vi endeligt helt færdige med ridehallen. Der er blevet sat bander op, malet, en stor port sat op og ekstra lys. Vi synes selv at resultatet er blevet rigtig fint og det er dejligt at få afsluttet et af vores mange projekter
06/07-2011
Gode resultater ved DM sport
Søren kom i en B-finale i 5-gang på Ardur og i en B-finale på Hæringur i 4-gang. Det var lige ved og næste i B-finalen i 5-gang. Ardur gik det bedste han har gjort hidtil og fik et snit på 7,05. Kun 0,09 fra en plads i A-finalen. Se flere billeder af Ardur ved DM i fotoalbummet.
Resultatet fra finalen:
| 07: | 100 | Søren Madsen [Skári] - Arður frá Þúfu | 7,05 | | | TÖLT 7,0 - 7,5 - 7,5 - 6,5 - 7,5 = 7,33 | | | | TROT 7,5 - 7,0 - 7,0 - 7,0 - 7,0 = 7,00 | | | | WALK 6,0 - 7,0 - 5,5 - 6,0 - 5,5 = 5,83 | | | | CANT 7,5 - 7,0 - 7,5 - 7,0 - 7,0 = 7,17 | | | | PASL 7,5 - 7,0 - 7,5 - 7,5 - 7,0 = 7,33 |
26/06-2011
Hjemmesiden opdateret Har fået lagt resultater og billeder fra årets to første kåringer ind på hjemmesiden. Klik ind under "Kårede heste 2011" i menuen til vinstre!
29/10-2010
Ridehal - Hurra!!! I dag var en stor dag. Den sidste hånd blev lagt på underlaget i vores nye ridehal og den blev straks afprøvet med stor tilfredshed. Det er en tidligere svinestald på 14x33m som vi har tømt. Der mangler stadig port og og bander. Men nu er ridehallen så vi kan tage den i brug. Det bliver dejligt at kun komme indendøre...
17/10-2010
Hjemmesiden opdateret Så blev hjemmesiden endelig opdateret!!! Blandt andet med en masse nye billeder fra nogle af årets stævner og kåringer. Klik ind under fotoalbum for at se dem!
12/9-2010
Snegla Open 11.-12. sept. I weekenden startede Søren Snegla Open på begge vores hingste, Arður og Grimnir. Det gik over alt forventning! Søren vandt både 5.1 og T.1 på Arður, og det var vel og mærket første gang de startede en töltklasse. Grimnir fik også en flot stævnedebut, med en A-finale plads både i T.1 og 4.1
29/8-2009
Tilridningskursus på sjælland - få pladser tilbage Få den bedste start med din unghest!
Kurset består af to weekender i hhv. september og oktober og henvender sig til hesteejeren, som vil starte sin egen unghest op på bedste måde – enten med henblik på selv at fuldføre tilridningen eller at lave alle de indledende manøvrer ordentligt, så hesten får det optimale ud af en professionel tilridning. Der arbejdes med de grundlæggende øvelser, så der lægges en solid bund for både rytterens og hestens rideglæde fremover. Der tages udgangspunkt i den enkelte hest, som der arbejdes med individuelt. Kurset henvender sig primært til utilredne heste, men også ungheste, som enten skal lære ”om igen” eller er kommet et lille stykke ad vejen, er velkomne. Kurserne foregår i det fri (hhv. dressurbane og roundpen), og det tilstræbes, at der er et lydanlæg, som sikrer, at ingen går glip af Sørens guldkorn ?. Søren Madsen er uddannet fra Hólar i sommeren 2009 med en helt ekstraordinær flot eksamen. Han har særlig interesse for kunsten at tilride heste – så her får du en enestående chance for den bedste ”hjælp til selvhjælp”. Det vil også være muligt at købe et begrænset antal tilskuerbilletter. Kursusdatoer: 5.-6. September og 17.-18. Oktober. Samlet pris 2000,-kr. Max. deltagerantal 10 heste. Sted: Gedehøjgård, Jyderupvej 26, 4560 Vig, tlf. 59 31 66 22 eller 22 43 75 60, gedehoj@c.dk – kontakt: Hanne Ravn. Der er mulighed for at hesten overnatter i individuelle gæste-løsdrifte med tilhørende fold - og ryttere kan campere. Unghingste kun efter særlig aftale.
29/8-2009
Ridekursus på Gedehøjgård - stadig ledige pladser Søren tager til sjælland og afholder kurser af flere omgange i sensommer/efteråret. Fredagskurser: 4. september og 16 oktober - 500 kr Weekendkursus 26.-27. september - 900 kr
Sted: Gedehøjgård, Jyderupvej 26, 4560 Vig, tlf. 59 31 66 22 eller 22 43 75 60, gedehoj@c.dk – kontakt: Hanne Ravn.
26/7-2009
Vores avlshingst Arður f. Þúfu ankommet Langt om længe ankom Arður med fly til billund. Han er ved at være faldet godt til og er klar til at tage imod hopper. For nærmere information se i menuen under "1. kl. avlshingt" eller kontakt Søren på mail/tlf.
28/6-2009
Skári klubstævne 2009 hos Debelmose Isheste I går blev Skári's klubstævne afviklet på Debelmose Isheste's ovalbane. Stævnet forløb rigtig godt og vi var super heldige med vejret. Solskin hele dagen! Der var flotte ekvipager på banen og pænt fremmøde på tilskuerpladserne. Dagen blev afsluttet med rytterfest med fælles gril. Debelmose Isheste takker for en rigtig hyggelig dag og håber på en gentagelse næste år.
17/6-2009
Tirsdags undervisning hos Stutteri Rydbjerg Fra den 4. august 2009 afholder Søren fast ugentlig undervisning hos Stutteri Rydbjerg. For nærmere information og tilmelding se: http://www.rydbjerg.com/.
30/5-2009
Hjemkomst til Debelmose I formiddags ankom Søren og Wiebke med færge til Esbjerg og kørte siden det sidste stykke hjem til Debelmose i den medbragte "islandske" bil. Ude godt - hjemme bedst!!!
25/5-2009
Afsluttet uddannelse på Hólar
Søren Madsen afsluttede d. 22. maj sit 3. år på Hólar og kan nu kalde sig ridelærer og træner.
Da Søren afsluttede 2. år var det med topkarakter. Ja, faktisk fik han den højeste karakter, der nogensinde er givet ved tilridningsprøven på Hólar.
Nu har han gjort det igen! Han fik det højeste gennemsnit på 3.år. Det bedste resultat for ridning/træning (reiðmennsku) og den bedste karakter for rideundervisning.
Det betød, at Søren løb med de præmier, som uddeles til 3. års elever: "Morgunblaðshnakkinn" (det højeste gennemsnit på 3. år). "Ástundarhestinn" (det bedste resultat i ridningen/træning) og "LH-styttuna" (for højeste karakter i rideundervisning).
|
|
|
 |
|
|
|