Debelmose Isheste

Debelmose Isheste ejes og drives af Søren Madsen, der er uddannet berider og ridelærer fra Hólar University College i Island.

 

Gården ligger i Vestjylland ved Skjern, få kilometer fra det smukke Skjern Å dal-landskab.

Debelmose Isheste tilbyder gode forhold for så vel hest som for rytter. Der er en nyindrettet hestestald med 19 bokse, en stor luftig løsdriftsstald og gode græsmarker og folde rundt om gården. Til rytteren er der en stemningsfyldt rytterstue med direkte udsigt ind i stalden – med overblikket i behold kan kaffen nydes i ro. Også træningsforholdene er optimale med en veletableret round-pen, en stor oplyst ovalbane, ridehal (14x33m) og dejligt afvekslende ridemuligheder i og omkring Skjern Å dalen.